Tilbage til forsiden
Om Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Biodynamisk dyrkning
Liste over biodynamiske avlere
Her kan du købe biodynamisk
Regler og kontrol
Film og podcast om biodynamik
Frugtbare frø
Biodynamisk såkalender
Biavl
Biodynamisk mad og vin
Materiale om foreningen
Bliv medlem af
Links til relevante hjemmesider
Søg på denne hjemmeside
Kalender

Arkiv over nyheder

Kontakt foreningen

biodynamisk.dk er en C02-neutral hjemmeside

Vin og mad

Fødevarpris til Hodde Kristian - biodynamisk hø-ost Årets Fødevarepris til biodynamiske Hodde Kristian
Hodde Kristian er ikke alene en stor kleppert på 9 kg – det er en ualmindelig lækker, fast ost fra Kristiansminde Gårdmejeri ved Tistrup. Her forvandler Hanne, Vagn og Jesper biodynamisk hø-mælk til gourmetoste, der leveres til specialbutikker og toprestauranter via HKI Ost. Osten vandt også den europæiske pris for økologiske oste i 2012. Kristiansminde er ejet af Naturmælk, der fik overrakt prisen på Roskilde Dyrskue i begyndelsen af juni. Se www.naturmaelk.dk og www.hkiost.dk

Glutenfri biodynamiske havregryn i Irma Glutenfri biodynamisk havregryn i Irma
Irmas egen serie af produkter under betegnelsen Økologisk Balance er blevet udvidet med grovvalsede biodynamiske havregryn, der er glutenfri. Det vil sige, at de er dyrket på danske marker, hvor der ikke er rester af andre kornarter fra tidligere år (markerne bliver gennemgået og håndluget). Kornet holdes adskilt fra glutenholdige kornarter hele vejen fra høst til færdige gryn. De bliver valset på Dalby Mølle i Kolding, der er specialist i at lave havregryn.


Rødmose Gartneris torvebod i Vejle Danmarks mest biodynamiske torv
Rødmose Gartneri ved Vejle har en godt 15 lang bod på torvet, der ligger ved Marys i Vejle Midtpunkt og er åbent hver lørdag. Det meste i boden er lokale biodynamiske grønsager og krydderurter fra gartneriets drivhuse og friland, suppleret med økologiske og biodynamiske varer fra ind- og udland. Rødmose er den eneste grønthandler på torvet, men har til gengæld også næste alt. Også travlt – der er 4-5 til at betjene kunderne. Læs om Rødmose på www.roedmose.dk

Pacari-chokolade - raw og demeter Prisbelønnet chokolade: Raw og Demeter
Pacari er et lille familiefirma i Eucador, der har specialiseret sig i at lave chokolade af høj meget kvalitet. De anvender den nationale kakaobønnesort Arriba Nacional og i det hele taget kun råvarer fra Eucador, og primært fra lokale avlere. Deres biodynamiske Raw chokolade (70%) vandt 5 guldmedaljer ved International Chocolate Award i London i oktober i år, og Pacari har i det hele taget fået mange priser for deres chokolader – se www.pacarichocolate.com
Pacari importeres til Danmark af Mølle Skovly, der kan oplyse om nærmeste forhandler, se www.woodshade.dk

Biodynamisk mælk fra Naturmælk
Biodynamisk mælk på ny "flaske"
Den biodynamiske mælk fra mejeriet Naturmælk har fået nyt udseende: en karton med tegning af en
mælkeflaske og urter fra marken. Mælken findes fortsat i to udgaver: Original med naturligt fedtindhold, der varierer lidt hen over året, men
ca. 4%, og en minimælk med 0,5% fedt.
Indholdet er også fornyet: det er nu mælk fra både Langmosegård ved Tønder, der hele tiden har leveret
til den biodynamisk mælk, og fra Rosenholm ved Løgumkloster, der var været Demetergodkendt siden 2009.
På begge gårde fodres køerne uden ensilage – de har begge høtørreanlæg, så køer i stedet får hø af hensyn til deres sundhed og mælkens kvalitet. I sommerhalvåret naturligvis først og fremmest græs. Det er iøvrigt mælk fra Rosenholm, der bruges til at lave mejeriets populære Høost.
Læs om mælken og gårdene på www.naturmaelk.dk

Biodynamiske havregryn fra Helios og Aurion Glutenfri havregryn i Demeter-kvalitet
"De fleste med cøliaki kan tåle at spise havre i kosten. Men almindelige havreprodukter kan indeholde små mængder af andre kornsorter, fx fra marken eller møllen, og indeholder derfor gluten. Når man ønsker at havre skal indgå i kosten, skal der derfor være tale om specialfremstillet havre, som er helt ren havre uden iblanding af andre kornsorter", skriver Astma- og Allergiforeningen på deres hjemmeside www.astma-allergi.dk/hom.BådeAurion www.aurion.dk og Dansk Helios www.helios.dkforhandlerbiodynamiske havregryn afhavre, der er særligt tjekket hele vejen fra mark til mølle for at undgå iblanding med glutenholdige kornarter. De er desuden analyseret og har under grænseværdien på max. 20 mg gluten pr kg, så de må betegnes for glutenfri. Forhandles i helsekostforretninger, gårdbutikker og net-kostbutikker.

Økologisk GuldBiodynamisk kvalitetsprodukt vandt Økologisk Guld
I årets konkurrence om Økologisk Guld fik biodynamiske mælkesyregærede grønsager fra Helios Økologisk Guld i kategorien kolonial. Det består af blandede grønsager med krydderurter, der er gjort holdbare ved en naturlig mælkesyregæring. Processen giverHelios, grøntsager produktet en fin smag og aroma samt levende mælkesyrebakterier, der er gavnlige for bl.a. fordøjelsen.
I serien af mælkesyregærede grønsager findes også en udgave med ’rødbede med mere’ og en hvidkål. Produkterne er håndlavet på Kragebjerg biodynamiske landbrug ved St. Merløse på Midtsjælland og forhandles i helsekostforretninger og øko-butikker.
Økologisk Guld arrangeret af Økologisk Landsforening www.okologi.dk og Politiken. Vinderne blev offentliggøret den 14/11.
Læs om Kragebjerg og deres guld-produkt her
Lagt på den 25.11.09

Bageriet Aurion: mere til landmænd for biodynamisk korn
5 øre ekstra pr. kg lyder ikke af meget for en forbruger, men for landmænd, der jo høster mange tons, løber det op. Aurions tillæg for Demeter-godkendt korn er i forvejen 20 øre pr. kg i forhold til økologisk dyrket. Bageriet er storforbruger af biodynamiske kornarter, og vil gerne bruge endnu mere. Det har succes med børnemad, der helt overvejende laves af biodynamisk korn. Aurion vil også gerne have mere biodynamisk kvalitet i deres mange andre produkter. Pristillægget kan kompensere for de startomkostninger, der er ved at lægge om til biodynamisk dyrkning.
Bageriet Aurion kan kontaktes via www.aurion.dk
Lagt på den 14.08.09

Naturmælk Dobbelt op for biodynamisk mælk
Mejeriet Naturmælk har succes med deres biodynamiske mælketyper: sidste år steg salget med 50%. Der er nu tre slags i sortimentet: foruden de to Gårdmælk fra Langmosegård (originalt fedtindhold og minimælk) er der også en CafeMælk med 1,5% fedt. Den er lavet i samarbejde med Copenhagen Coffee Academy til brug til barista´er, der arbejder med "kunsten at lave god kaffe". CafeMælken har forøget proteinindhold, så skummet bliver mere stabilt, når man laver cappuccino. Iflg. Naturmælk sælger CafeMælken godt til både cafeer og private.
Desuden går deres salg af biodynamisk smør i ruller á 250 g til restauranter også rigtigt godt.
Naturmælk har også en Goudan, en ost af gouda-typen, i Demeter-sortimentet.
Læs om produkter og leverandører på www.naturmaelk.dk
Lagt på den 08.06.09
Grissini
Urtekram – nu også med Demeter-grissini'er
Det store økologiske sortiment fra Urtekram er blevet udvidet med to biodynamiske Grisini-typer af spelt, byg og hirse: med sesam og med blå birkes. De er små, sprøde og let krydrede stænger med bl.a. chili og koriander, og passer fint til sommerdri(n)k og som mellemmåltid. Find dem på hylderne i helsekostforretninger, øko-butikker og supermarkeder. Se mere på www.urtekram.dk
Lagt på den 05.07.09


Demeter kaffe fra Mils - Klik for at se en forstørrelse Nyristet Demeter-kaffe fra Mils
Demeterforbundet har for nylig godkendt Milskompaniets lille håndværksristeri i København, der har biodynamisk kaffe fra Indien og Brasilien i sortimentet. Rune N. Rasmussen, der har Milskompaniet, sælger kaffen til cafeer, helsekostbutikker og restauranter, og i sin butik på Smallegade 43A på Frederiksberg. Den fås i både rå og ristede bønner og formalet. Bønnerne ristes hver formiddag til salg i butikken, der åbner kl. 12, og til engros-kunderne først lige før de bliver sendt.
Biodynamisk gårdmælk, NaturmælkFlere oplysninger på www.milskompaniet.dk
Lagt på den 27.05.09

Biodynamisk vin - mere terroir i glasset
Læs mere om biodynamisk vin her


Demeter-te hos Søstrene Grene Nu Demeter-teer hos Søstrene Grene
Det er teer af bedste kvalitet, Søstrene Grene nu disker op med: biodynamiske Demeter-teer "forstærket" med Max Havelaars FairTrade-mærke. Teerne kommer fra det kendte tefirma Hampstead i London, der var en af de første til at forhandle biodynamiske teer fra Darjeeling i Indien. Læs mere om teerne på www.hampsteadtea.com
Teerne forhandles i alle Søstrene Grenes butikker. Se adresserne på www.grenes.dk

Biodynamisk vin I pinsen: biodynamisk vin i verdensklasse
Vinimportør Jørgen Christian Krüff fra L´esprit du Vin og WWF gør det igen: arrangerer som i 2006 en store parade af biodynamiske vine i København. Denne gang den 30. og 31. maj 2009 på Axelborg overfor Tivoli. 50 af verdens bedste vinbønder i sammenslutningen La Renaissance des Appellations præsenterer deres produkter. Der er adgang for private lørdag og professionelle søndag. Og ekslusiv middag lørdag med nogle af landets bedste kokke. Franske Nicolas Joly og danske Peter Sisseck (Pingus-vine) fortæller om deres biodynamiske dyrkning, og Klaus Loehr-Petersen fra Biodynamisk Forskningsforening orienterer om biokrystallisationsmetoden til kvalitetsundersøgelse af vin.
Både lørdag og søndag laver Meyers Madhus frokost af biodynamisk råvarer.
Læs om program, vine, tider og priser på http://www.biovin.dk/view.do og om biokrystallisationsmetoden på www.biodynamisk-forskning.dk
Læs et interview med vinbonden Olivier Humbrecht her


En elite-vinbonde fortæller
Er man til vin af rigtig gode kvalitet fra Alsace, kender man navnet Olivier Humbrecht. Han har i flere år dyrket efter de biodynamiske principper og opnået bemærkelsesværdige resultater. Han har iagttaget, hvordan planetkonstellationer, som de er angivet i Maria Thuns Såkalender, og de biodynamiske præparater virker på jorden og vinplanterne. Vinjournalist og -forfatter Niels Ehler har mødt vinmesteren og skrevet en meget interessant artikel om hans erfaringer. Den stod i Jyllands-Postens magasin Living den 11/1. Læs den her


Biodynamisk mad hitter,
Biodynamisk mad hitter
skriver årets 3. udgave af magasinet 'Spis bare', der udgives af Kost- & ernæringsforbundet (www.spisbare.net). Magasinet skriver om 'Mad og mere for fagfolk', og læserne får over fire sider dels konkrete informationer om, hvad biodynamisk er, dels hvad nogle førende gastronomer, en forsker og en trendforsker mener om biodynamiske fødevarer. Læs artiklen her
Magasinet har i samme nummer en reportage fra Bageriet Aurion i Hjørring (www.aurion.dk). Der er fokus på bageriets biodynamiske, næsten sorte pumpernikkel-brød: hvordan det bliver bagt, og hvordan det smager. Pumpernikkel er en delikatesse for mange mennesker, mens det for andre er for specielt i smagen.


Mejeribrugets Gourmetpris 2006 til NaturmælkBiodynamisk gårdmælk, Naturmælk

Først den Økologiske Guldmedalje 2006 i august (se længere nede her på forsiden) og nu Mejeribrugets Gourmetpris 2006: mejeriet Naturmælks biodynamiske gårdmælk fra Christa og Günthers Lorenzens køer på Langmosegård ved Tønder høster anerkendelse og hæder for sin fine smag.

Om den biodynamiske gårdmælk sagde dommerne under bedømmelsen: "Det er en rigtig mælk. Fed og flot med rigtig mælkefarve." Gårdmælken findes i to varianter: Original med naturligt/ustandadiseret fedtindhold (ca. 4%) og Minimælk med 0,5% fedt.
Madskribent og kogekone Nanna Simonsen var én af 7 dommere, og hun supplerer: "Jeg er villig til at gå langt efter Naturmælks biodynamiske mælk. Den har en rigtig god mælkesmag. Jeg spiser Minimælk på mine havregryn, men den ustandardiserede har jeg altid i køleskabet til kaffen og til eksempelvis blommegrød."

Gourmetprisen blev uddelt på Culinary Institute i Aalborg den 9. oktober efter at de 7 kritiske kokke og madskribenter havde smagt på 41 mejeriprodukter. Tre produkter fik en pris i år: Osten Vellev Unika fra Vellev Mejeri (Arla Foods), Biodynamisk Gårdmælk (Naturmælk) og Økologisk Gammeldags Kærnet Smør med Læsø Sydesalt fra Slagelse Mejeri (Arla Foods).

Læs mere om vinderne og dommernes begrundelser på: www.mejeri.dk/view.asp?ID=7551

Læs mere om gårdmælken her, om Langmosegård her og på www.naturmaelk.dk


Biodynamisk gårdmælkØkologisk guldmedalje til den biodynamisk gårdmælk
Biodynamisk gårdmælk øverst på skamlen - igen:

89 økologiske produkter var i år med i Økologisk Landsforenings konkurrence om 4 guldmedaljer for de bedste nye økologiske fødevarer.
Produkterne blev opdelt i kategorierne kolonial, mel, mejeriprodukter og øvrige produkter. Den biodynamisk gårdmælk "Original" med naturligt fedtindhold fra Christa og Günther Lorenzens køer på Langmosegård ved Tønder vandt guldmedaljen blandt mejeriprodukterne. Mælken behandles og sælges af Natumælk, der ligger kun 25 km fra Langmosegård. Mejeribestyrer Leif Friis Jørgensen fra Naturmælk modtog prisen af skuespiller Peter Mygind, der stod for medaljeoverrækkelsen på fødevaremessen Eat06 i Øksnehallen i København den 26/8.
(Mælken blev iøvrigt af kokken Claus Meyer betegnet som den vigtigste nyskabelse på mælkemarkedet det seneste år, da Meyers Madhus holdt mælke- og ostesmagningsaften med foredrag på Landbohøjskolen onsdag 23/8).

Læs om de andre guldmedaljevindere - og få mange andre oplysninger - på Økologisk Landsforenings hjemmeside www.okologi.dk

Naturmælk har to varianter af den biodynamiske gårdmælk: Original med naturligt fedtindhold og Minimælk med 0,5 % fedt. Mælken kommer udelukkende fra køerne på Langmosegård. De sortbrogede køer har alle horn, som Demeterreglerne kræver, og det har måske betydning for mælkens kvalitet og hvor godt den tåles. Det tyder nye erfaringer med mælkeallergikere på, og det skal nu undersøges nærmere.
Den biodynamiske gårdmælk kan købes i alle forretninger, der forhandler Naturmælks produkter. Solhjulet distribuerer den til helsekostforretninger, kantiner, restauranter og skoler. Spørg efter den!
Læs mere om mælken og køer med horn her
Læs om Langmosegård og deres køer på www.naturmaelk.dk



Biodynamisk MælkFokus på biodynamisk mælk i Mejeri
Mejeriforeningens blad Mejeri har i februar et tema om specialmælk under titlen "Hvid luksus", og der er fokus på den biodynamiske Demeter-mælk fra Langmosegård. Der er små artikler om mælkens smag, interview med Christa og Günther Lorenzen om gårdens køer og med Leif Friis Jørgensen fra Mejeriet Naturmælk om baggrunden for at markedsføre mælken. Chefkonsulent Martin Bregnballe fra Meyers Madhus peger på den biodynamiske mælk som et godt eksempel på en mælk med identitet og værdier. Desuden en omtale af Biodynamisk Forskningsforenings undersøgelse af mælk med biokrystallisationsmetoden. Artiklerne kan læses på
http://www.mejeri.dk/smcms/mejeri_dk/Nyheder


Biodynamisk mad som Ny Luksus
Mad og vennerMadmagasinet MAD og venner har i martsnummeret fokus på, hvad Ny luksus er. Hummer og Fois gras er yt, hævdes det - men hvad er in? Det giver Claus Meyer og Mikkel Karstad fra Meyers Deli nogle bud på: det er blandt andet biodynamiske gulerødder fra Kiselgården og selvhentet biodynamisk upasteuriseret mælk fra stalddørene samt forskellige økologiske specialiteter.
I bladet er der en omtale om Peter Sisseck og hans verdensberømte Pingus-vin. Det nævnes dog ikke, at Peter Sisseck er begyndt at dyrke efter de biodynamiske principper (læs mere: artikel 1, artikel 2, artikel 3)

I Foreningen for Biodynamisk Jordbrug er vi glade for, at biodynamiske produkter forbindes med en særlig god kvalitet. Vi arbejder for at det bliver "hverdagsluksus" for mange flere mennesker at spise sunde fødevarer, der giver næring til både krop og sjæl - og som samtidig skaber en frugtbar og levende jord.


Verdens næstebedste kok åbner biodynamisk restaurant
Rasmus KofoedRasmus Kofoed fik for nylig en sølvmedalje ved de profesionelle kokkes VM i Lyon i Frankrig, det prestigefyldte Bocuse d'Or. Han er den første, der to gange har fået medalje ved kokkenes VM - første gang vandt han bronze. Sammen med kokken Søren Ledet åbner han en biodynamisk og økologisk restaurant, Geranium, med egen urtehave i Kongens Have i København. Det bliver til april, når haven springer ud.
Rasmus Kofoed, der senest har været køkkenchef på D’Angleterre, glæder sig til at åbne sin økologiske og biodynamiske restaurant: ”For mig er biodynamikken fremtiden, og det er fremtiden at være naturbevidst. Den første biodynamiske mælk er kommet på markedet, det kunne man ikke få for ti år siden” siger Rasmus Kofoed til Børsen Tv.
Rasmus Koefoed har gået på Steinerskolen i Vordingborg og har derigennem godt kendskab til de biodynamiske principper. Han er nu interesseret i at få et samarbejde med biodynamiske og økologiske gartnere og landmænd om at producere varer med smag, kærlighed og energi til restauranten. Vinkortet bliver overvejende med biodynamiske vine, der ifølge Rasmus Koefoed er af fremragende kvalitet.

Se interwiev med sølvmedaljekokken på Børsen TV her
(Foto:Claes Bech-Poulsen)


Biodynamisk vin i topklasse
Biodynamisk vin på BørsenBiodynamisk dyrkning omfatter også vin, og det endda i vinens superliga. Nogle af verdens bedste vinmagere, inkl. danskeren Peter Sisseck, der i Spanien fremstiller Pingus-vinen, dyrker efter de biodynamiske metoder. De gør det, fordi de biodynamiske præparater forstærker druernes smag og kvalitet, og giver særlige muligheder for at lave vin med terroir-karakter, dvs. et tydeligere og mere individuelt lokalitets-præg.
Vinhandler Jørgen Christian Krüff fra L´esprit du Vin i Snaregade i København har i mange år importeret biodynamiske topvine. Han stod bag et ekstraordinært arrangement på Børsen den 2. og 3. september, hvor der var smagning af biodynamiske vine fra 44 vingårde fra stort set hele den vinproducerende verden.
Læs Berlingske Tidendes vinekspert Søren Franks tre artikler om markante biodynamiske og økologiske vinbønder og deres vine her